Udvalgene
Barudvalget
IKOLs barudvalg står for driften af baren. Det indebærer alt fra udlejning, ølindkøb og tekniknørderi. Som medlem af baren får du derfor medindflydelse på lyd, lys og øl til alle kollegiets fester. Det er ikke unormalt at barudvalgets medlemmer forsvinder under festerne, for at pille ved musikanlægget eller finde røgmaskinen frem. Vi i barudvalget ved nemlig, at det er godt grej, der virkelig skaber en god fest. Vi er et lille udvalg på maksimalt 10 mennesker, og derfor har alle en vigtig post. Vi er afhængige af hinandens deltagelse, og alle poster er essentielle for driften af baren. Præcis derfor gør vi også meget ud af at hygge os med hinanden - tage på tour de fredagsbar, fredagsrock og drikke øl nede i baren.
Kontakt: ikolbaren@gmail.com
Beboerrådet
Beboerrådet, bedre kendt som ”Rådet”. Rådet er dér beslutningerne bliver taget. De STORE beslutninger såsom skal Indstillingsudvalget have en ny makulator, skal vi på kollegiet have spikeball eller helt overordnet hvad skal vores beboerkontingentet bruges til. Rådsmøderne er altid hyggelige og der bliver diskuteret diverse problematikker på kryds og tværs ofte med en god middag og en lille øller. Rådet er dertil ansvarlig for kollegiedagen, pamperfesten, generelforsamlingen og kollegiets famøse piratbar.
Kontakt: raadet@ikol.dk
Cykeludvalget
Cykeludvalget på IKOL består af en række beboere der godt kan lide at pille og skrue - og de vil gerne lære fra sig, med de forbehold, at de ikke er cykelmekaniker. De er altså ikke nødvendigvis særligt kvalificerede, men de hygger sig med det og prøver sig frem, og alle er velkomne i udvalget. Udvalget vedligeholder kollegiets lånecykler, som kan lånes af beboere til besøgende gæster eller ved et akut fladt dæk på en beboers egen cykel. Lånecyklerne stammer fra den årlige cykelrazzia og er istandsat med midler bevilget af rådet. Der findes kædespray, kæderens, smøremidler samt diverse klude, børster og andet til at vedlige holde sin cykel.
Udvalget afholder ligeledes en række cykelworkshops årligt, hvor beboere kan komme med deres cykler og få assistance på eventuelle reparationer eller alment vedligehold. Man kan selv vælger selv om man blot låner værktøj, låner værktøj + vejledning eller overlader en reparation til et medlem af cykeludvalget.
Eventudvalget
Uundværlig, sammenhold, fællesskab og spas er de ord medlemmerne forbinder udvalget med. Eventudvalget er nemlig det udvalg der står for, (gæt engang), EVENTS på tværs af kollegiets køkkener. Eventudvalget ønsker at bringe alle kollegianere sammen om fælles oplevelser lige fra fodbold til fest.
Tidligere events er alt fra vores traditionsrige events; Tour de Cusine, Krydsspisning, Rolling Rarbar, Julegalla, Nytårsfest, Volleyturnering & Ølympiade, til enkelt events; LAN, Strik&Drik, Loppemarked & Bingo.
Vi er et relativt nyt kollegie, og i udvalget er der derfor plads til at skabe nye traditioner og sætte sit præg på kollegiets eventkalender.
Kontakt: event@ikol.dk
Flagudvalget
Fra alle IKOLs køkkener kan kollegiets majestætiske flagstang ses. På alle beboeres fødselsdage - uden undtagelse - samt på årets mærkedage, hejses flaget og beboerne lykønskes på vores fælles Facebook-side. Dette sker selvfølgelig ikke af sig selv, hvorfor Flagudvalget er til! Her holder vi fødselsdagsbrunch og fællesmiddage; kort og godt en perfekt måde at lære andre beboere på tværs af køkkenerne at kende. Ikke noget at side til, at Flagudvalget er et af de største (*host host* - og bedste) på IKOL!
Haveudvalget
Haveudvalget er et udvalg, som står for at lave spændende projekter, der gør haven mere attraktiv for kollegiets beboere, at opholde sig i. Vi står bl.a. for opførsel af hønsehus, som vil give æg til alle kollegiets bebeboer, samt 5 nye bæredygtige højbede, som skal fyldes med alt godt fra naturen. I haveudvalget er vi ikke bange for at få jord under neglene og er vi klar på at få udført endnu flere fede projekter i haven fremover.
Følg haveudvalget på: https://www.instagram.com/haveudvalgetikol/
Indstillingsudvalget
Industrikollegiet er et fællesskab drevet af sjove, skøre og skæve ildsjæle. Gad vide hvordan så mange skønne mennesker er blevet samlet under et tag?
Det er selvfølgelig grundet kollegiets fantastiske udvalg "Indstillingsudvalg". IU læser flittigt ansøgninger året rundt fra håbefulde aspiranter som gerne være med på løjerne.
Netværksudvalget
Mange tror det er de store udvalg som baren, rådet og eventudvalget som styre kollegiet. Men det er ikke sagen. Netværksudvalget står for den daglige drift af netværket. De opdatere hjemmeside, vedligeholder serveren således at alle de flittige studerende har kunne være på zoom under hele corona.