Politiforhold

Der er flere, der har spurgt om, hvad de skal gøre i forhold til politiet i forskellige situationer. Derfor kommer her en lille skitsering af de forskellige tilfælde, man som beboer kan komme ud for.


Indbrud på kollegiet

Hvis indbruddet er i fuld gang, eller man på nogen måde føler sig utryg i forbindelse med, at der enten er et indbrud igang, eller der har fundet et sted, så ring til politiet omgående (Tlf: 3810 1448) og spørg efter vagthavende. Husk: Politiet har meget at se til, så hvis man mener, det er en hastesag, så lyd lidt mere desperat. Ligeledes er det meget vigtigt at gøre opmærksom på, at man tror, de stadig er i området, hvis dette er tilfældet.

 

Når politiet kommer ud, så kontroller med dem, at der bliver optaget rapport. Herefter skal der hurtigst muligt tages kontakt til et rådsmedlem, som derefter sørger for kontakten mellem politiet og inspektøren.


Indbrud på værelse

Hvis man som beboer skulle være så uheldig, at der er indbrud/tyveri på ens værelse, skal man selv stå for kontakten til politiet og anmelde indbruddet/tyveriet. Ligeledes skal der også selv tages kontakt til forsikringsselskabet.

 

Hvis der i forbindelse med indbruddet er smadret noget, så skal man tage kontakt til inspektøren, som så vil hjælpe med en pris på reparationen til forsikringsselskabet.